Gratis fragt på alle ordrer 🚛 🚢 ✈️ 📦 🔥

Patches - Hvad skal du vælge?

Når du skal have lavet patches har du sikkert en idé om, hvordan det præcist skal se ud. Men hvilken metode egner sig bedst til dit design? Der er mange forskellige ting at overveje; skal de broderes, væves eller trykkes? Skal det være med eller uden kant brodering? Og hvordan skal de fastgøres til tøjet? Her får du et lille overblik over de forskellige muligheder, og hvordan de hver især ser ud.

Broderede

Designet bliver broderet fast til et kraftigt stykke stof. Metoden egner sig til simple designs og logoer. De broderede er de helt klassiske enkle patches. Du vil se, at des mindre patchet er, des mere ”buler” broderingen ud af stofmærket. Ved større patches og designs lægger broderingen sig tættere på stofmærket. Se eksempler på billederne herunder. Broderede patches vil dog altid have en meget markeret struktur, hvilket gør dem meget levende og giver dem et råt look.

Vævede

Vævede patches er lavet på samme måde, som du kender vævede festivalarmbånd (se billedet med bagsiden på et lyseblåt patch). Vævede patches er velegnede til mere komplicerede designs med mange detaljer (se billedet med de tre skulls). Overfladen er helt flad i forhold til de broderede. Overfladen er altså ikke ligeså levende som på de klassiske broderede patches, men der er flere muligheder for et design sprængfyldt med farver og ballade.
Vævede patches begrænser sig ved, at der ikke kan laves skygger og det er sværere at lav farve gradient. 

Patches

Trykte

Hvis du vælger at få trykt dine patches er der nærmest ingen grænser for, hvad der kan laves i forhold til design. Trykte patches er derfor velegnede, hvis du har et meget kompliceret design med mange farver og skygger. I modsætning til broderede og vævede patches kan du få alle de nuancer og finesser, du ønsker. Til gengæld er trykte patches ikke nær så levende som broderede og vævede.

Kanten

Kantbrodering ses på billederne herunder. Her er en ekstra brodering i kanten hele vejen om bag på patchet, hvilket giver et flot look – men det kan også besværliggøre at montere patchet. Især hvis det skal stryges på. Vi laver altid med kant brodering, med mindre andet angivet. 

OBS: Kantbrodering er kun muligt ved runde eller firkantede patches, da det ikke er muligt at  lave kantbrodering med mange kanter. Så hvis designet skal være “kantet” bliver patchet “figurskåret” uden kant brodering.

Et figurskåret patch er nemmere at fastgøre og sidder tættere ind til tøjet rundt ved kanten. Se eksemplet på figurskåret patches her: 

Stryge bagside

På bagsiden leverer vi som standard altid med strygebagside. Den mest holdbare metode er at sy patchet fast – men det tager dog også lidt tid og tålmodighed. Dette gør det mere stift og giver det derfor mere struktur. Se eksempler på bagsiderne herunder.