Gratis fragt på alle ordrer 🚛 🚢 ✈️ 📦 🔥

CD og vinyl

Det er let at distribuere sin musik digitalt, men det er ikke altid nok. Fornemmelsen af at stå med en god plade mellem hænderne, overgås nok kun af fornemmelsen af sin egen plade mellem hænderne. 

Der ligger et stort arbejde og kærlighed i at lave musikken, og vi hjælper dig med at følge dine visioner til dørs – uanset hvilket fysisk format, du ønsker at udgive. 

Alt i musikproduktion

Rådgivning om teknik og oplagsstørrelse

Musik på alle medier

Produktion i små oplag

Limited Editions/farvede vinyler/Specialproduktioner

Leveringstid på vinyler fra 12 uger / CD'er fra to uger

Sådan foregår det

Læs om bestillings- og produktionsprocessen

Har du spørgsmål?

Så har vi svar. Se dem alle i vores FAQ

Udgiv din musik på fysiske medier

CD’en, vinylen og kassettebåndet lever, og efterspørgslen er enorm. Uanset om det er din første single, eller din mest populære plades 30 års jubilæumsudgave, kan der være god grund til at lave en stak vinyler eller CD’er.

Valget af format er meget afhængigt af din målgruppe, og den økonomi der er afsat til projektet. Den dyreste produktionsform er vinyltryk, og overraskende nok kommer kassettebåndet på en andenplads, med CD’en som det klart billigste fysiske medie. Den store prisforskel bunder i de meget analoge fremstillingsprocesser for vinyler og bånd, hvor der skal laves særskilte masters, og produktionen indebærer meget manuel håndtering. Men især vinylen kan typisk også sælges væsentligt dyrere end CD’en, hvilket nemt opvejer prisforskellen. For mange vil CD’en være mere økonomisk overskuelig.

Det er vigtigt at kende sin målgruppe, hvis man vil undgå kassevis af usolgte fysiske medier i øvelokalet. Derfor samler vi så vidt muligt salgsstatistik på alle de fysiske medier, vi producerer, så vi løbende bliver bedre til at rådgive om formater og antal, baseret på faktorer som genre, fanbase, økonomi og aktivitetsniveau.

Sådan bliver et medie til

Når din musik er indspillet og mixet, er det vigtigt at den bliver masteret specifikt til de formater, den skal ud at leve på. De forskellige mediers særlige fysiske egenskaber gør, at mixet skal justeres individuelt for at lyde rigtigt på henholdsvis CD og vinyl.

CD’er trykkes på to forskellige måder; duplikering og replikering. Duplikering bruges typisk til små oplag under 100 stk., og fungerer groft sagt på samme måde som en gammeldags CD-brænder. For større oplag laver man CD-replikering, hvor en glasmaster bruges til at overføre informationen over på de blanke skiver i en rasende fart. Derfor bliver omkostningerne ved CD-produktion hurtigt meget lave pr. stk., når man kommer over 200 CD’er.

Vinyler laves ved først at tilskære en fysisk master, som bruges når man presser vinyl fra en klump til den fysiske plade. Selve masteren laves først, hvorefter der trykkes et antal prøveplader, som man får til gennemlytning. Hvis prøverne kan godkendes, produceres pladen i det ønskede antal ved at presse pladerne enkeltvis. Vinylproduktion er en arbejdskrævende manuel proces, hvor masteren er den dyreste del, og stykpriserne falder derfor relativt meget, når man kommer over 300 stk.