Beklædning
Design, pasform og kvalitet gør forskellen på merchandise.
Du kender garanteret de sædvanlige, lidt kasseformede t-shirts, man køber med hjem efter en festlig koncert. De er populære, fordi fans ved, hvad de får. Men der er masser af muligheder for at gøre udbuddet i merchboden mere lækkert.
Hos Bandmerch er vi eksperter i merchandise til både tour og onlinesalg. Vi hjælper dig med at ramme alt fra den fede t-shirt, til den helt rigtige kombination af størrelser.
spar 10% på hoodies og beanies
Alt i beklædning
Viser 17–22 af 22 resultater
Viser 17–22 af 22 resultater
Pakket i poser, klar til merchboden
Mulighed for at få dit eget logo trykt i nakken
Rådgivning på baggrund af mange års erfaring i musikbranchen
Kendskab til størrelsesfordeling baseret på mange års erfaring
Alle produkter kan leveres som øko og fairtrade
Lav den rigtige kropsvarmer til dit publikum
T-shirten er det måske mest universelle stykke beklædning. Den er enkel, men den kan have enorm betydning. Det rigtige logo eller artwork gør forskellen på, om t-shirten er en anonym beklædningsgenstand, eller et kraftigt politisk eller personligt statement. Som merchandise er den det ubetinget mest solgte produkt på tværs af genrer og målgrupper, og det er typisk en t-shirt de fleste starter med, når de vil i gang med merch.
Hoodies er en anden storsællert, som sammen med t-shirts og longsleeve tees udgør størstedelen af merchandisemarkedet. En langærmet trøje i merchboden kan sælge sig selv ved sin blotte tilstedeværelse på en kølig sommeraften til en udendørskoncert, men den kan også bæres til hverdag sammen med både skjorter og t-shirts.
Fælles for al beklædning er, at man skal tage stilling til, hvad tøjet skal kunne. Skal det være et hårdtslående in-your-face budskab, der synligt bidrager til bærerens identitet, som eksempelvis metalmiljøets fans og merchandise er kendt for, eller skal det være mere afdæmpet, så man kan bruge det på kontoret?
Tag stilling til tekstilet
Når man har taget stilling til den visuelle identitet, og bevæger sig under logoet, gemmer der sig en række tekniske detaljer, som man også kan tage stilling til. Skal tekstilet være økologisk? Fairtrade? Hvad med pasform, syninger og stofkvalitet?
Nogle af tingene har indflydelse på prisen, og hvis man primært bare gerne vil have billige t-shirts, er der mange ting på den tjekliste, man kan springe over. Omvendt har man masser af muligheder for at ramme den helt rigtige kombination af pasform, bæredygtighed, design og farvevalg ved at gå en anden vej end den klassiske band-t-shirt.
Vi har det store udvalg
Hvis du ikke finder præcis den farve, eller pasform, du er ude efter, så tag fat i os. Vi arbejder med leverandører i hele verden, og kan hjælpe med både sourcing af tekstiler fra andre producenter, end dem der er repræsenteret her på siden, og med design og produktion af merchandise helt fra bunden, hvor det fremstilles hos en af vores mange partnere.