Gratis fragt på alle ordrer 🚛 🚢 ✈️ 📦 🔥

Sparring på merchforretningen

Sparring på merchforretningen

Hos Bandmerch tilbyder vi gratis sparring med vores in-house merchandise-specialist Bastian Thusgaard. Så hvis I planlægger en turné, ny udgivelse eller påtænker andre fede projekter, så er det NU I skal booke en sparringssession med Bastian Thusgaard.

Bastian er et orakel af gode informationer, tips og tricks til at drive en merchandiseforretning for et internationalt band. Når Bastian ikke sidder bag computeren med næsen i salgsstatistik og merchandise strategi, er han trommeslager i dødsmetalbandet Soilwork og primus motor på deres merchandise. Gennem turnéer i hele verden har Bastian opnået et godt kendskab til de miljøer, bands arbejder i, samt hvilke udfordringer der melder sig på landevejene og potentielt spænder ben for merchforretningen, hvis man ikke har styr på det grundlæggende.

Merchandise-forretningen har i takt med streamingens udbredelse og de økonomiske udfordringer efter Covid-19 pandemien fået en langt større betydning for bands, især når det kommer til at understøtte tour-økonomien. Dette gør det essentielt for bands og deres teams at optimere deres tilgang til merch.

Hvis I er en større flok, der kunne bruge råd, vejledning, tips og tricks til hvordan man succesfuldt kan køre en merchandiseforretning op, så lad os sammen finde en dato til en workshop. Her vil vi gå i dybden med bl.a. brandaktivering, værktøjer til at blive klogere på din målgruppe, kravene til forretningen samt en masse tips og tricks til strategi, udgivelser og turnéer.